Slaget om Monte Cassino

Fra Wikiquote
Spring til navigation Spring til søgning
Ruinerne af Cassino by efter slaget.

Slaget om Monte Cassino (også kendt som Slaget for Rom eller Slaget om Cassino) var en serie på fire slag under 2. verdenskrig, udkæmpet af De Allierede, der havde det formål at gennembryde Gustav-linjen og erobre Rom.[1]

Citater[redigér]

Andet slag[redigér]

  • Stakkels Dimoline [Brigadegeneral Dimoline, den fungerende chef for 4. indiske division] havde en skrækkelig tid med at få sin division på plads. Jeg begreb aldrig rigtigt vanskelighederne indtil jeg inspicerede området efter krigen.[2]
    Howard Kippenberger
  • Hvis ikke det var besat i dag, kunne det blive det i morgen og det forekom ikke, at det ville blive svært for fjende at placere reserver i det under et angreb eller tropper kunne søge ly der, hvis de blev drevet bort fra stillinger udenfor. Det var umuligt at bede tropper om at storme et bjerg med en intakt bygning som denne på toppen, hvor hundredvis af infanterister kunne være i fuld sikkerhed for granatbeskydning og klar til i det kritiske øjeblik at dukke frem og gennemføre et modangreb. ... Ubeskadiget var det et perfekt ly, men med dens smalle vinduer og flade profil var den en utilfredsstillende kampstilling. Ødelagt ved bombardement var den en forreven dynge murbrokker, som effektivt kunne beskydes fra kanoner, morterer og jagerfly, ligesom det var en dødsfælde i tilfælde af fornyet bombardement. Samlet set mente jeg, at det ville være mest hensigtsmæssigt for tyskerne, hvis vi undlod at bombardere det.[3]
    Howard Kippenberger

Fjerde slag[redigér]

  • ...at tvinge fjenden til at indsætte det maksimale antal divisioner i Italien på det tidspunkt hvor invasionen over Kanalen går i gang.[4]
    General Alexanders strategi i Italien
  • Jeg var paf. Dette var ikke tidspunktet til at trænge mod nordvest hvor fjenden stadig stod stærkt. Vi skulle sætte al vor styrke ind i hyllet ved Valmontone for at sikre ødelæggelsen af den retirerende tyske armé. Jeg ville ikke adlyde ordren uden først at have talt med general Clark personligt ... [men] han var ikke i brohovedet og kunne ikke nås, selv via radio. ... sådan var ordren, som flyttede hovedindsatsen fra styrkerne i brohovedet væk fra Valmontonehullet og forhindrede ødelæggelsen af den 10. tyske armé. Den 26. blev ordren sat i værk.[5]
    Truscottes reaktion
  • Der har aldrig været tvivl i mit sind om, at hvis general Clark loyalt havde fulgt general Alexanders instrukser, og ikke havde ændret min angrebsretning til nordvest den 26. maj ville det strategiske mål med Anzio være blevet opfyldt fuldt ud. At komme først til Rom var en dårlig kompensation for denne mistede mulighed.[6]

Referencer[redigér]

Se artiklen om
Slaget om Monte Cassino
Wikipedia.
Henvisende referencer
  1. Det franske ekspeditionskorps i Italien
  2. Majdalany, s. 128.
  3. Majdalany, s. 121–122.
  4. Majdalany, s. 221.
  5. Majdalany, s. 256
  6. Majdalany, s. 259.
Generelle referencer
  • Atkinson, Rick. The Day of Battle: The War in Sicily and Italy, 1943-1944 (engelsk). New York: Henry Holt. ISBN 0-8050-6289-0.
  • Majdalany, Fred. (1957). Cassino: Portrait of a Battle (engelsk). London: Longmans, Green & Co Ltd.
  • Bond, Harold L. (1964). Return to Cassino (engelsk), Doubleday and Company, Jan. 1964.