Albert Camus

Fra Wikiquote

• At begynde at tænke er at begynde at underminere sig selv.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• De færreste er klar over, at nogle mennesker må anstrenge sig enormt bare for at virke normale.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Der findes kun ét sandt filosofisk problem og det er selvmordet. At dømme om livet er værd at leve eller ej, er det samme som at svare på filosofiens grundspørgsmål.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Det er en slags åndeligt snobberi, der får folk til at tro, at de kan blive lykkelige uden penge.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Det er kun uheld ikke at være elsket, men det er ulykke ikke at kunne elske.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• En regering har pr. definition ingen samvittighed. Nogle gange har den en politik, men aldrig mere end det.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• For enden af mørket er der uundgåeligt et lys, som vi allerede kan skimte, og som vi blot skal kæmpe for at nå.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Friheden betyder ikke i første omgang rettigheder, men pligter.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Har man ingen karakter, må man skaffe sig leveregler.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Hinsides nihilismen og midt i ruinerne forbereder vi alle en genfødsel. Men det er ikke mange, der ved det.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• I den mørke vinter lærte jeg endelig, at jeg besad i mig en usynlig sommer.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Jeg gør oprør, altså er vi til.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Den som fortvivler over menneskenes vilkår er fej, men den som nærer håb for dem er en nar.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}