Albert Camus

• At begynde at tænke er at begynde at underminere sig selv.

• De færreste er klar over, at nogle mennesker må anstrenge sig enormt bare for at virke normale.

• Der findes kun ét sandt filosofisk problem og det er selvmordet. At dømme om livet er værd at leve eller ej, er det samme som at svare på filosofiens grundspørgsmål.

• Det er en slags åndeligt snobberi, der får folk til at tro, at de kan blive lykkelige uden penge.

• Det er kun uheld ikke at være elsket, men det er ulykke ikke at kunne elske.

• En regering har pr. definition ingen samvittighed. Nogle gange har den en politik, men aldrig mere end det.

• For enden af mørket er der uundgåeligt et lys, som vi allerede kan skimte, og som vi blot skal kæmpe for at nå.

• Friheden betyder ikke i første omgang rettigheder, men pligter.

• Har man ingen karakter, må man skaffe sig leveregler.

• Hinsides nihilismen og midt i ruinerne forbereder vi alle en genfødsel. Men det er ikke mange, der ved det.

• I den mørke vinter lærte jeg endelig, at jeg besad i mig en usynlig sommer.

• Jeg gør oprør, altså er vi til.

• Den som fortvivler over menneskenes vilkår er fej, men den som nærer håb for dem er en nar.

Eksterne henvisninger

• Albert Camus på Manuela.dk