Karen Blixen

Fra Wikiquote

Karen Blixen

Karen Blixen - (1885 - 1962)

Biografi på Wikipedia

Værker på Wikisource

Billeder, videoer og lydfiler på Wikicommons

Citater

[redigér] Syv fantastiske Fortællinger (1935)

Vejene omkring Pisa

• Sandheden er vist, ligesom tiden, et begreb, der er blevet til gennem menneskeligt samvær, og endnu beror derpå.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Derinde i det store spejlkabinet i København ser man sig selv afspejlet til alle sider, ja, i loftet og gulvet, i mange hundrede spejle, hvoraf hvert eneste forvrænger og fordrejer beskuerens ansigt og skikkelse, forkorter og forlænger og vrider dem i de underligste kurver, mens det dog altid bevarer noget af ens virkelige udseende. Således bliver jo vort væsen genspejlet i ethvert menneskes bevidsthed, som vi møder, og således bliver det bestandig fordrejet til en karikatur, som dog aldrig er helt uden lighed med vort virkelige jeg, og som foregiver at være sandheden om os selv.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Jeg klynger mig ikke til verden, thi erfaringen har lært mig, at de, som vi klynger os til her i livet, ufravigeligt ender med enten at blive kede af os, eller at protegere os. Derfor klynger jeg mig ikke engang til Gud. - De skal ikke beklage mig, fordi jeg skal dø, jeg er med alderen kommet til forståelse af, at det i grunden er mere comme il faut at være død end at leve.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Poesien er en stor og lykkelig magt i livet og hjælper os til at bære hverdagens genvordigheder.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Hvis vi i noget enkelt øjeblik af vort liv, selv i sådanne øjeblikke, som vi kalder livets lykkeligste, fik at vide for sikkert, at dette nu skulle vare evigt, da ville vi med forfærdelse føle, at vi var viede, ikke til evig salighed, men til evig fordømmelse.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Da den gamle mand levede, ønskede vi ham død, men nu, da han er borte, er det tomt, og vi ville gerne have ham tilbage. Det tjener til at lære os, at der for ethvert menneske, som vi møder i livet, dog burde findes en plads i vor egen tankeverden, - som for et træ, som vi planter i vor have, eller et møbel, som vi stiller op i vore stuer. Det er dog vist bedre at bevare dem og søge at gøre brug af dem der, end at kaste dem alle fra os, og ende med at stå i en nøgen have og et tomt hus.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Vort liv er et mosaikværk, som Skaberen fylder ud stykke for stykke.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Den gamle vandrende Ridder

• Lønner det sig at forsage en tilbøjelighed for at gøre det, der for os står som det rette?
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Hvor det drejer sig om helt unge mennesker, har kærligheden kun lidet med hjertet at gøre. Vi drikker, i den alder, af tørst, eller for at få en rus, og vinens eget væsen beskæftiger os ikke synderligt. En forelsket ung mand er først og fremmest henrevet og betaget af de kræfter, der rører sig i ham selv.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Det har altid syntes mig, at der er blevet gjort stor uret imod kvinden derved, at hun ikke nogensinde har været alene i verden. Adam havde jo dog en tid, om den var lang eller kort, hvor han kunne vandre omkring på en frisk og fredelig Jord, og se på dyrene i sine egne tanker. Vi har nok alle, fra fødslen af, en erindring om den periode. Men stakkels Eva kom lige ind i en verden, hvor hun fandt sin mand etableret, med alle hans fordringer på hende. Dette er da også et klagemål, som kvinden længe har haft imod sin Skaber: Hun føler, at hun har et krav på ham, en ret til for en tid at have Paradiset for sig alene.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Allerede dr. Faust, ved De nok, har forklaret, at kvinden, på vej til Satan, alle tider er hundrede skridt forud for os andre. Men kappestriden imellem mand og kvinde, med den særegne skinsyge, som den fører med sig, den var efter den nye katekismus af ædel art, og blev lyst i kuld og køn i heksekredse.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Intet er et sandt mysterium, førend det bliver et symbol.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Der er en teori, som går ud på, at en helt ung mand ikke skal være en uskyldig piges elsker, men se at finde sig en mere erfaren elskerinde. Det er ikke rigtigt, det er det andet, der er naturens mening og vilje.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Vi siger, når vi gribes af en pludselig kuldegysen, at nogen går over vor grav: Fremtiden bringer sig i erindring. Og ligesom l'on meurt en plein bonheur de ses malheurs passés, således giver vi slip på den lykke, vi har, for kommende ulykkers skyld.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Aben

Syndfloden over Norderney

Et Familieselskab i Helsingør

Drømmerne

Digteren

[redigér] Den afrikanske Farm (1937)

• At ride, at skyde med bue og at tale sandhed.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Kamante og Lullu

• Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong. Selve ækvators linje trak sig over højlandet femogtyve mil længere nordpå. Men min farm lå to tusinde meter over havet. Midt på dagen kunne man nok føle det, som om man var kommet højt op og tæt til Solen, men eftermiddagene og aftnerne var klare og svale, og nætterne var kolde.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Ædel fandt jeg altid den indfødte og arm indflytteren.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Et Vaadeskuds Historie

• Det, som i den vågne verden kommer en drøm nærmest er natten i en stor by, hvor ingen kender os, eller nætterne i Afrika. Der er også ubegrænset frihed. Der foregår der bestandig i nærheden store begivenheder, skæbner bliver afgjort rundt omkring, der er vældig bevægelse til alle sider, og det hele kommer os slet ikke ved.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Gæster paa Farmen

Af en Emigrants Dagbog

• Stolthed er bevidstheden om, og troen på den tanke, som Gud havde, da han skabte os.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Elsk Guds stolthed over alle ting, og din næstes stolthed som din egen. Løvernes stolthed: sæt dem ikke i zoologiske haver. Jeres hundes stolthed: lad dem ikke blive fede. Elsk jeres partifællers stolthed og giv dem ikke lov at føle medlidenhed med sig selv. Elsk de besejrede nationers stolthed og lad dem ære deres fader og deres moder.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Jeg har læst, at efter gammel nordisk lov kunne en mand ikke drages til ansvar for, hvad han havde sagt i en smedje. Også i Afrika løsnedes tungerne i smedjen, og talen var fri. Mange dristige indfald blev fremsat til akkompagnementet af hammerens sang.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Farvel til Farmen

[redigér] Vinter-Eventyr (1942)

Skibsdrengens Fortælling

Den unge Mand med Nelliken

En Historie om en Perle

De standhaftige Slaveejere

Heloïse

Det drømmende Barn

Fra det gamle Danmark

Alkmene

Peter og Rosa

Sorg-Agre

En opbyggelig Historie

[redigér] Gengældelsens Veje (1944)

[redigér] Sidste Fortællinger (1957)

Kardinalens første historie

Kappen

Nattevandring

Om hemmeligheder og om himlen

To gamle herrers historier

Kardinalens tredje historie

Det ubeskrevne blad

Karyatiderne - En ufuldendt historie

Ekko

En herregårdshistorie

Ib og Adelaide

Samtale om natten i København

[redigér] Skæbne-Anekdoter (1958)

Dykkeren

Babettes gæstebud

Storme

Den udødelige historie

Ringen

[redigér] Skygger på Græsset (1960)

Farah

Barua a Soldani

Den store Gestus

Ekko fra Højene

[redigér] Ehrengard (1963)

[redigér] Efterladte fortællinger (1975)

Familien de Cats

Onkel Théodore

Karneval

Den sidste dag

Onkel Seneca

Den fede mand

Anna

Den stolte dame

Bjørnen og kysset

Gensyn

[redigér] Brevcitater

[redigér] Breve fra Afrika 1914-31 (1978)

Brev til Ingeborg Dinesen, 17. maj 1918

• Når man er så langt borte, så smelter fortid og nutid så underligt sammen, og man syntes også tit at forskellen på liv og død er en illusion.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Brev til Ingeborg Dinesen, 13. december 1920

• Nu har vi set Afrika i horisonten, og gid nu det kære, elskede land vil tage imod mig med samme venlighed, som jeg hilser det med. - Jeg synes dog, at det er dér, mit liv ligger; jo nærmere jeg kommer det, jo mere føler jeg de stærke bånd som binder mig til det.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Brev til Ingeborg Dinesen, 29. oktober 1922

• Jeg tænker så tit på det ord i Biblen: "Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig." Jeg synes der er så dyd mening, noget så stort i det; jeg regner det næsten for mit "Valgsprog" her i livet. I alle forhold, i alt, hvad man oplever i verden, synes jeg at det har så dyb gyldighed; endogså med denne farm og dette land.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Brev til Ingeborg Dinesen, ca. 20. januar 1923

• Herudefra kan man dog ikke lade være at se på Brandes som en af dem, som i de sidste 25 år har kastet mest glans over Danmarks navn.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Brev til Ingeborg Dinesen, 8. juli 1923

• For de mennesker, som ikke har virkelig tro på én, kan man aldrig, synes jeg, komme til at føle noget virkeligt, mens omvendt jeg tror, man måtte kunne dø med største glæde for dem som har det.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Brev til Thomas Dinesen, 5. september 1926

• Når man nu vil måle eller vurdere sin egen skæbne, så er en af vanskelighederne den, at man uvilkårligt kommer tilbage til andre menneskers synspunkt og målestok.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

Brev til Mary Bess Westenholz, 20. november 1928

• Jeg synes, at den allerstørste lykke er at mødes og forenes med et andet menneske i kærligheden til et ideal, eller til idealer, i livet, men jeg ønsker ligeså lidt at tjene ham frem for dem, som jeg ønsker at han skal tjene mig på deres bekostning, - og heri tror jeg ikke at jeg er dikteret af hverken forfængelighed eller egoisme, men af min tro på det guddommelige i verden, og uden den kunne jeg, - som har kaldt mig fantast fra mine unge dage, - dårlig se nogen sammenhæng i tilværelsen.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

[redigér] Karen Blixen i Danmark - Breve 1931-1962 (1996)

Brev til Ernest Hemingway, 1. november 1954

• The Danish Papers report that on being awarded the Nobel Prize you have done me the honour to mention me as one of the authors who might have deserved it. In the hope that this is true, I thank you many times for your kind words. They give me, I think, at this moment as much heavenly pleasure, - even if not as much earthly benefit, - as would have done the Nobel Prize itself.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

[redigér] Øvrige citater

• Perler ligner tillige i sig selv digternes frembringelser – de er sygdom forvandlet til skønhed, og de er på én gang lysende klare og uigennemskuelige for det menneskelige øje. De er dybets hemmeligheder, med møje og fare bragt for dagen for at glæde unge kvinder, der i dem genkender deres egne hjerters dybere hemmeligheder.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Nogle mennesker gør andet, end de har lyst til, og glemmer, hvad de selv er. De forvirrer naturens tanker, de plumrer naturens kilder op, ja tag jer endelig i agt for dem.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Mennesket bevæger sig kun på et enkelt plan og er bestandig bundet til jorden. Men jorden understøtter ham kun med det lille areal unders hans fodsåler, og han må selv bære sin vægt og sukke under den.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver først, og laver en kladde.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• De var fødte melankolikere, sådanne mennesker, som gør andre lykkelige, og sig selv håbløst ulykkelige, som synes at være skabte af leg, ynde og salte tårer, af kommers og evig ensomhed.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Ansigt til ansigt med det tragiske har guderne den gode smag at forholde sig passive og at undgå indblanding.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Kvindens hele væsen er en hemmelighed som bør bevares.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Efterhånden som vi ældes, vænner vi os langsomt til tanken om, at alt kommer til at gå skævt for os, og at nederlaget er det naturlige i livet, men det er da heller ikke længere af altovervejende betydning, hvordan det kommer til at gå os. På denne vis kommer der balance i tingene.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Man er fri, når man er i stand til at elske de love, som ens tilværelse er underkastet.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Endogså hver enkelt af tilskuerne i teatret er så at sige en af naturens tanker, dog som publikum betragtet er de det ikke, thi der er grænser for alting.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Lidelsen er lykkens pris.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Man kan spørge sit eget køn til råds, når det drejer sig om kurs og takkelage, om tjenestepiger og håndarbejder, men gælder det om at få at vide, hvad man egentlig selv er værd i verden og i handel og vandel, da er det det modsatte køn, hvis ord gør udslaget.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Landevejens tynde grå linje selv, der snoede sig tværs over sletten og op og ned ad bakkerne, var det fæstnede og blivende udtryk for menneskelig længsel og for den menneskelige tro på, at det er bedre at være ét sted end et andet.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Det var hårdt for folk, som ønskede sig ting så stærkt, at de ikke kunne undvære dem. Hvis de ikke kunne få det, de ønskede sig, var det hårdt for dem, og hvis de fik det, var det meget hårdt for dem.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Jeg vil intet hellere end at underordne mig en mand, som jeg beundrer, men for et par bukser i sig selv har jeg ingen hellig ærefrygt.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Ikke på dit ansigt, men på din maske skal jeg kende dig.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Hvert eneste kunstværk er på samme tid sin egen idealisation og sin egen karikatur, et vrængbillede af sig selv.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Det er en forfærdelig oplevelse for en fortæller at erfare, at hans historie er sand.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Linjerne i et mønster løber undertiden den modsatte vej af, hvad man ventede. Som i et spejl. Men derfor er det alligevel et mønster.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Tragedien er menneskets privilegium, dets højeste privilegium. Tragedien er forbeholdt mennesket, den skabning, der i sine kår og i sin egen natur er den hårde nødvendighed underkastet. Den er menneskets frelse og apoteosis.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• I sandhed, jeg elsker døden. Den er det eneste, vi har tilbage af de gamle dages storhed, og uden den kunne intet menneske holde livets kedsommelighed ud.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}

• Mennesket klynger sig til øjeblikket. Hele sit liv kæmper det for at fastholde nuet og står hele livet igennem over for en force majeure. Kunsten, den er jo intet andet end et forsøg på frem for alt at fange og fastholde det enkelte øjeblik.
  - {{{b}}}

  {{{2}}}

  {{{a}}}